Kasper Dolberg.

De Boer brødre til Barcelona: Køb Dolberg!

Brian Holst 

Voel-drengens næste, store skridt er måske selveste FC Barcelona

VOEL/AJAX Frank og Ronald d Boer, der begge har en fortid i både Ajax og Barcelona, har

ifølge den spanske avis, Mundo Deportivo, anbefalet Kasper Dolberg til FC Barcelonas klubledelse.

Da den forhenværende Silkeborg IF spiller, Kasper Dolberg, kom til Ajax i sommeren 2015, var Frank de Boer cheftræner på førsteholdet, og tvillingebror Ronald var assistent på reserve/ungdomsholdet. Dermed har brødrene et godt kendskab til den unge angriber fra Voel, og det er ifølge den spanske sportsavis Mundo Deportivo det kendskab, som brødrene har udnyttet til at anbefale ham til FC Barcelona.

Sportsavisen - med base i Barcelona - skriver også, at Kasper Dolberg har mange bejlere i Premier League og Bundesligaen, og at FC Barcelona er på udkig efter en angriber til sommer. Ifølge avisen ønsker klubben dog ikke at købe spillere, før den ved, om Luis Enrique fortsætter som cheftræner.

Hvis guldfuglen Dolberg bliver solgt, venter der Silkeborg IF en klækkelig sum penge på grund af en videresalgsklausul.