Foto: Colourbox

Kajakræs i havnen

SILKEBORG Søndag den 5. februar afholder Silkeborg Kajakklub Havneræs på Remstrup Å.

125 deltagere fordelt i 90 kajakker vil ræse frem og tilbage på åen på en 10 km rute. Der vil både være enerkajakker, toerkajakker og firerkajakker med i feltet.

Kajakklubben understreger, at der er rig mulighed for at se de mange kajakker ved en gåtur langs åen.

Starten går fra kajakklubben i Indelukket sidst på formiddagen. Med i ræset er klubber fra hele Midtjylland og Fyn.

Havneræs afholdes på skift mellem østjyske kajakklubber hen over vinteren, og vejret har en afgørende indflydelse på, om det er muligt at gennemføre ræset. Men med de beskyttede forhold langs Remstrup Å, ventes der gode muligheder for sikker afvikling uden is og vind.

Ved weekendens Havneræs stiller Silkeborg Kajakklub selv med et stort hold på 38 roere.