Vinsmagning i Kragelund

KRAGELUND På torsdag den 9. februar gentager Kragelund Forsamlingshus succesen fra sidste år og inviterer til vinsmagning.

Det er igen i år Vin & Vin fra Silkeborg, der kommer og serverer lækkerier og vine fra butikken i Silkeborg.

Der vil blive fortalt om og budt på smagsprøver på syv vine fra forskellige steder i verden - startende med et glas bobler. Derefter skal gæsterne smage på såvel hvid- som rødvine og derudover en sødmefuld dessertvin.

Dertil bliver serveret lette anretninger og friskbagt fra Vin & Vin’s delikatesse.