Frem med vandresko eller -støvler. På søndag inviterer Fodslaw Silkeborg på vandretur. Alle kan være med, da der er fire forskellige rutelængder, og man går naturligvis i sit eget tempo.

Vandretur med Fodslaw

Fodslaw i Silkeborg inviterer søndag den 12. februar alle, der har lyst til en vandretur, med på fire forskellige ruter, 6, 11, 15 og 21 km, og lover at alle ruterne er utroligt smukke. Starter går fra Virklund Skole om formiddagen.

Turene er afmærket med bånd og pile, og deltagerne får desuden udleveret et kort, så det er nemt at finde vej. Dygtige turleder har været meget tidligt ude og afmærke ruterne.

På 15- og 21 km-turen er der rasteplads i skoven, hvor man kan købe mad, vand og kaffe.

På 6 og 11 km er der mulighed for at købe forfriskninger, når man er tilbage på Virklund Skole.