New Burns på Admiralen fredag eftermiddag.

Folkeklubben i Kedelhuset

Populær og albumaktuel trio på vej til Silkeborg

MUSIK Fredag er der koncert med Folkeklubben i Kedelhuset, hvor trioen blandt andet vil spille numre fra det nyeste album »Slå Flint!«.

Efter et godt efterår for Folkeklubben med blandt andet nyt album og efterårsturne, er de igen at se på landets spillesteder.

Om den kommende koncertrække, der har fået titlen »Det perfekte slag«-tour, siger bandet:

- Det ligger i vores dna at være spillemænd, og det har fra starten været planen, at gik efteråret godt, så skulle vi ud på en stor turné til foråret. »Det perfekte slag« er en hilsen til Torben Ulrich og vores sang af samme navn.

- Det handler om at turde tage chancer, fortælle historier og sammen med publikum skabe gode, nye fortællinger, lyder det fra Folkeklubben.