Paul Harrison er tilbage i Silkeborg ved Frokostjazzen på lørdag.

Frokostjazz med Paul Harrison

Paul Harrison i Kedelhuset lørdag middag

MUSIK En ægte repræsentant for den hotte, britiske jazz, Paul Harrison med band, leverer musikken ved lørdagens Frokostjazz i Kedelhuset.

Den engelske kapelmester og jazz-klarinetist har med overbevisende succes markeret, at høj kvalitet er hans varemærke, og han har i langt over et årti været et af de mest efterspurgte jazznavne. Med sig til Silkeborg på lørdag har Paul Harrison, Niklas Carlsson på trombone, Jens Fuglsang på guitar, Søren Stausbøl på piano, Peter Williams på bas, trommeslageren Mikkel Find og sangerinden Camilla Ernen.