Masser af cykler bliver stjålet i Laven

Omkring 30 cykler er blevet stjålet fra togstationen i Laven den seneste tid

LAVEN Der er grund til at holde øje og ikke mindst sikre sin cykel ekstra godt, hvis man parkerer den ved togstationen på Himmelbjergvej.

Politiet har fået en henvendelse fra borgerforening, som påpeger, at der den seneste tid er stjålet ca. 30 cykler fra togstationen.

- Det vil være meget fint, hvis man er lidt opmærksomme på, hvad der sker ved togstationen, siger politikommissær Thomas Hald fra politiet i Silkeborg.