Der plejer at være omkring 40 flygtninge med, når Alderslyst Sogn inviterer til samvær og spisning.

Samvær og spisning

SILKEBORG Danskere og flygtninge har flere gange i de kommende måneder mulighed for at mødes til samvær og spisning i Sognehuset i Alderslyst.

Arrangementet byder på forskellige aktiviteter - både for børn og voksne, det er mandage med start sidst på eftermiddagen, næste gang 20. februar, og indtil sommerferien er der yderligere planlagt følgende mandage: 20. marts, 1. maj og 12. juni.

Der møder ca. 40 flygtninge op hver gang, og en håndfuld frivillige sørger for underholdning og mad. Det giver mulighed for at øve dansk og lære hinanden nærmere at kende. Det er gratis for flygtninge at deltage.