Knud Stausgaard »Ma! Grethe« fra 2008.

Mindeudstilling i Lysbro

Kunstneren Knud Stausgaard mindes ned en udstilling på søndag

KUNST Søndag åbner en udstilling til minde for kunstneren Knud Stausgaard i atelieret på Herningvej 98 i Lysbro, hvor han arbejdede.

Knud Stausgaard, som døde kort tid før jul, var medlem af kuntsnergruppen »Atrium«, som i forbindelse med mindeudstillingen skriver:

»Knud var født i København i 1932 og har været bosat i Silkeborg, hvor han har levet et aktivt liv - de seneste 15 år som aktiv maler.

Knud’s billedverden udtrykte han i form og farve på sin egen måde. Han tog beskueren med ind i billedet set oppe fra, fra siden eller på skrå for, at beskueren kom til at få helt nye oplevelser.

Knud havde evnen til at skabe glæde og kontakt mellem mennesker.

Knuds malerier kunne svinge mellem lyse glade farver og mere dystre og mørke udtryksformer. Knud formåede med stor energi og styrke i sine malerier at få en oplevelse af en bevægende verden fyldt med følelser og venlighed«.