Foto: Colourbox

To indbrud i Silkeborg

Flere ting stjålet under indbrud på Resdalvej og Østre Allé

SILKEBORG Politiet modtog torsdag formiddag en anmeldelse om indbrud i en garage på Resdalvej. Fra stedet er der stjålet hånd -og elværktøj til en værdi af 40.000 kroner. Indbruddet er begået i tiden mellem onsdag og torsdag formiddag.

Der har også været indbrud i en villa på Østre Allé. Her er et vindue blevet brudt op med et koben, og der er stjålet elektronik. Indbruddet er begået i tidsrummet fra mandag kl. 17 til torsdag kl. 16.30. CAS