Undervisere og studerende er klar til at fortælle om uddannelserne, når Erhvervsakademi Dania har åbent hus.

Åbent hus på erhvervsakademi

SILKEBORG Erhvervsakademi Dania i Silkeborg åbner lørdag 25. februar dørene for potentielle studerende og andre nysgerrige, når der bydes indenfor til åbent hus.

Her bliver der chance for at høre om muligheder og en fremtidig karriere med en videregående uddannelse til finansøkonom eller handelsøkonom.

Det kommer blandt andet til at handle om, hvordan uddannelsen kombinerer teori og praksis, hvordan undervisningen foregår, hvilke specialiseringer uddannelsen har og der er studerende, der vil fortælle om, hvordan det er at gå på studiet.