22. februar 2017 - 18:02 Skriv kommentar
Suppe og politisk debat i Venstre i Gjern
gjern Der lægges ud med fællesspisning med suppe på menuen, når Gjern-egnens Venstrevælgerforening på torsdag den 23. februar holder generalforsamling.
Det foregår i Gjern Kultur- og Idrætscenter.
Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en kop kaffe, og der vil desuden blive lagt op til politisk debat med byrådsmedlem og formand for plan-, miljø- og klimaudvalget, Jarl Gorridsen, og de lokale byrådsmedlemmer Helga Sandorf Jacobsen og Mads Frandsen.