Carport Convention spiller fredag eftermiddag på Admiralen.

Silkeborg er blæsernes by

MUSIK Blæserne har altid stået stærkt i Silkeborg - og det gør de stadig.

I den kommende uge mødes 150 silkeborgblæsere til skolernes årlige blæserstævne, som strækker sig over to dage og bliver rundet af onsdag aften med en fælles koncert i Jysk Musikteater.

Blæserstævnet er en årligt tilbagevendende begivenheden, og er med til at slå fast, at Silkeborg er den kommune i landet, der har flest messingblæsere målt pr. indbygger.

Silkeborgs historie med blæsermusik er næsten lige så lang som byens historie.

Det hele startede med Silkeborg Papirfabriks Blæseorkester, som gav det første trut fra sig midt 1850’erne, og med fabrikant Michael Drewsen som initiativtager spillede med ved mange festlige begivenheder i byen. I 1908 blev FDF’s orkester grundlagt og siden hen kom Silkeborg Blæserne i 1963, Skægkær Skoleorkester i 1967, Balleskolens Brassband i 1980 og i 1981 Sejsblæserne.

Siden begyndelsen af 1980’erne har byens brass bands spillet sammen i mange forskellige sammenhænge, og skolernes blæserstævne har netop været en årligt tilbagevendende begivenhed for samle de mange messingblæsere i Silkeborg-området. kloch