Suppeaften med besøg af skovfoged

SKORUP På mandag den 27. februar er der atter suppeaften i sognegården i Skorup.

Her inviterer Skorup-Tvilum Sogn og Ældre Sagen i Gjern på suppe og hyggeligt samvær.

Aftenen bliver også krydret med et besøg af Henrik Lyneborg, der vil fortælle om sin uddannelse og sit arbejde som skovfoged.

Han var ansat ved Hedeselskabet og sluttede sit arbejdsliv i 2006 efter mere end 30 år i Gjern-området.

Tilmelding til suppeaftenen skal ske senest på lørdag den 25. februar.