Byen er også helt fantastisk smuk, når du ved aftentid glider hen ad floden på et dinnercruise.

Budapest er klart en anbefaling værd

Med Læserklubben og en dygtig rejseleder til fem forrygende dage i en helt fantastisk storby, 25.-29. april

Næsten ligegyldigt hvordan du forestiller dig Budapest, så bliver du positivt overrasket.

Byen forkæler og forfører ung som ældre. Nyd en romantisk slentretur langs Donau, en tur gennem storhed og heltemod ved Andrássy-boulevarden og et festfyrværkeri i arkitektur såvel uden- som indendørs.

Med en begivenhedsrig historie på bagen bryster byen sig af romerske ruiner, historiske monumenter, smukke palæer og pladser, der vidner om stedets storhedstid i sidste halvdel af det 18. århundrede.

Risskov Rejser, der har haft kontor i Budapest, er teknisk arrangør, og deltagerne flyver direkte fra Billund tirsdag, 25. april klokken 14.35 med ankomst i Budapest et par timer senere. Straks ved ankomsten modtages gruppen af rejselederen, som følger med til Hotel Ibis Style i byens centrum. Indkvartering og lidt senere går vi til den hyggelige Restaurant Múseum, der med sin helt speicelle atmosfære kan dateres helt tilbage til 1885.

I og uden for byen
Onsdag venter en dag med sightseeing i denne smukke by - både på Buda- og på Pestsiden, der er temmelig forskellige. Frokost i First Strudel House, hvor vi også ser, hvordan kunsten at fremstille strudel udføres.

Torsdag er der tur uden for byen, hvor det skønne landskab samt området omkring den smukke og populære Balatonsø opleves sammen med Tifany-halvøen og klostret.

Budapest er den eneste hovedstad i verden, der har status som kurby, og den er et sandt slaraffenland med kurbade.

Du har mulighed for at tilmelde dig en fælles udflugt til Pestsidens ældste kurbad, Széchenyi.

Det er en sjov og dejlig oplevelse at give sig selv oven på en travl dag.

Fredag kan man kigge nærmere på den skønne by eller tage med på udflugt til Pusztaen, hvor både heste og snaps gør dagen mindeværdig.

Tilmelding til Læserklubben i Silkeborg på [email protected] eller på telefon

87 22 84 69.

Se det store program