27. februar 2017 - 11:29 Skriv kommentar
Sulten tyv spiste ost og brød under indbrud
SILKEBORG Lørdag aften eller natten til søndag brød en tyv ind via et vindue i en villa på Ligustervej i Silkeborg.
Tyven var sulten, for han spiste brød og ost og efterlod resterne i køkkenvasken. Umiddelbart blev der ikke stjålet yderligere, oplyser politiet i Silkeborg.
I nogenlunde samme tidsrum var der også en gerningsmand på spil på Sportsvej. Via en ulåst dør kom tyven ind og stjal en Playstation 4.
Tyveriet blev først opdaget, da sønnen i huset søndag ringede hjem og bad sin mor tjekke noget på hans Playstation.