microphone in studio on a blur background
Foredrag om blodigt slag i grænseforeningen
SILKEBORG Grænseforeningen for Silkeborg - Hammel og Omegn inviterer til generalforsamling mandag den 6. marts i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg.
Efter generalforsamlingen vil Paul Rathje fortælle om en tur til slagmarkerne fra vestfronten under 1. Verdenskrig, omfattende Flandern, Verdun samt deltagelse i en mindehøjtidelighed i anledning af 100 års dagen for starten på det blodige slag ved Somme, der kostede englænderne et tab på 60.000 mand den første dag. Den sønderjyske kirkegård i Brain blev også besøgt.
Foredraget vil blive krydret med foto og breve fra familiemedlemmer, der deltog i krigen på tysk side.
Folketingsmedlem og medlem af Sydslesvigudvalget, Christian Juhl, skulle have holdt foredrag, men er desværre blevet forhindret. I stedet er Paul Rathje sprunget til.