Mike Owen med band er tilbage i Silkeborg på lørdag. Foto: Jakob Stigsen Andersen

En hyldeste til Kid Ory

Frokostjazz med Mike Owen’s Woodland Jazzband i Kedelhuset

MUSIK Mike Owen’s Woodland Jazzband hylder lørdag middag den berømte New Orleans basunist og orkesterleder Edward Kid Ory ved Frokostjazzen i Kedelhuset.

Det syv mand store jazzband er til lejligheden suppleret med to af Englands førende musikere inden for den originale New Orleans stil, nemlig guitaristen Spats Langham ogpianisten Martin Litton.

I 2006 bosatte Mike Owen sig i Danmark og dannede her sit Woodland Jazzband, der består af musikere med rod i det århusianske jazzmiljø. Mike Owen er nu igen bosiddende i Birmingham, men har opretholdt sit Woodland Jazzband, og har taget en række unikke melodier og arrangementer op fra de store jazzmusikere og komponister -heri blandt Kid Ory.