78-årig kørte fra uheld

SILKEBORG Selv om det ikke var hendes skyld, så står en 78-årig kvinde nu til en sigtelse efter et færdselsuheld onsdag klokken 12.38 på Nordre Højmarksvej i Silkeborg.

Kvinden kørte i bil bag en anden bil. Den forreste bil bremsede for at svinge ad F. L. Smidths Vej. En tredje bil, ført af en 20-årig kvinde, kørte op bag i den ældre kvindes bil, som blev beskadiget ved sammenstødet.

Da den yngre kvinde var på vej hen til den ældre for at udveksle oplysninger, satte den 78-årige sin bil i gang og kørte fra stedet.

På baggrund af oplysninger om bilen kunne politiet 20 minutter senere standse den på Arendalsvej i Silkeborg.

Den ædru, ældre kvinde forklarede, at hun i situationen var blevet forvirret og derfor var kørt fra uheldsstedet.

Den 20-årige sigtes, fordi hun forårsagede uheldet ved at køre op bag i den 78-åriges bil. adam