Butikstyv blev løbet op i Silkeborg

SILKEBORG Personalet i tøjbutikken Companys på Tværgade i Silkeborg bemærkede onsdag formiddag en kvinde, som stjal fra tøjforretningens udendørs stativer.

Hun gik, men blev klokken 11.29 løbet op og tilbageholdt. Politiet blev tilkaldt og konstaterede, at den 52-årige kvinde havde stjålet to toppe og en cardigan.

Kvinden bar desuden en cardigan, som dagen forinden var stjålet fra samme forretning.

Tyverierne løb samlet op i 1500 kroner, oplyser politiet i Silkeborg.