Helga Koldby Kristiansen er tilbage i Silkeborg og holder foredrag i Højskoleforeningen.

Helga Koldby holder foredrag om »folket«

SILKEBORG Forhenværende højskoleforstander på Silkeborg Højskole, Helga Koldby Kristiansen, holder foredrag ved næste møde i Silkeborg Højskoleforening.

Titlen på foredraget er » Folk, hvad er vel folk i grunden?«

I oplægget til foredraget siger hun, at begrebet »folk« er stærkt udfordret. Det var Grundtvig, der stillede spørgsmålet i sangen »Folkeligt skal alt nu være« - dengang det nye demokrati skulle skabes, men det synes at være lige så aktuelt i dag. Der tales meget om danskhed, men hvad er danskhed, og hvem skal definere, hvad danskhed er? Er det en særlig vi-følelse, vi har båret med os i mange slægtled, der definerer os som folk?

Foredraget holdes i Lunden på Vestergade mandag den 6. marts. Alle er velkomne.