Det handler om forskellige perspektiver i Karen Blixens forfatterskab ved et oplæg på Silkeborg Biobliotek onsdag.

Bag om Blixen på biblioteket

SILKEBORG »Karen Blixen - Storken og flyvemaskinen« er titlen på et arrangement på Silkeborg Biblioteks Orange scene onsdag 8. marts, hvor Katrine Sivesgaard holder et oplæg om den berømte, danske forfatterinde.

Karen Blixen levede fra 1914 til 1931 i den tynde luft i det østafrikanske højland. Her oplevede hun to vidt forskellige former for perspektiv - det uigennemsigtige og labyrintiske, når hun bevægede sig til fods og i automobil, og det vidtskuende og meningsfyldte, når hun så verden fra en flyvemaskine.

Via en række nedslag og oplæsninger får deltagerne et indblik i disse perspektivskifts indflydelse på skrivestil, komposition og livssyn i Blixens »Den afrikanske farm«.