Det er til sommer 25. gang, DBU afvikler fodboldskole. Foto: Jakob Stigsen Andersener

DBU’s Fodboldskole fejrer 25-års jubilæum

SILKEBORG I år er det 25 år siden, de første bolde rullede på DBU’s Fodboldskole, og samtidig kan man fejre 25-års jubilæet for Danmarks største fodboldtriumf - EM-titlen 1992. Det er ikke tilfældigt, for dengang brugte DBU midlerne fra EM-gevinsten til at starte fodboldskolerne.

Jubilæet bliver fejret med en masse spændende aktiviteter og ikke mindst en ny hovedpartner for DBU’s Fodboldskole,brødfirmaet Schulstad.

Billetsalget til DBU’s Fodboldskole, som er efter først til mølle-princippet, åbner tirsdag - og igen i år holder mange lokale klubber fodboldskole for børn og unge mellem 8 og 15 år.

Brædstrup IF, Fårvang IF, Gødvad GIF, Låsby Boldklub, Them GF og Silkeborg IF afholder fodboldskole i uge 26. Mens Galten FS’ fodboldskole finder sted i uge 28, Ry Fodbold afholder fodboldskole både i uge 26 og 31 og Virklund Boldklub i uge 32.