Troels Witter optræder sammen med sønnen Mads, når der lørdag er livemusik på biblioteket.

Witter live på lørdag

MUSIK Der er livemusik med Witters Syndrom på Silkeborg Bibliotek på lørdag.

Witters Syndrom er et nyt indslag på byens musikscene. Projektet, der ikke er et band, men et musikalsk og tekstmæssigt koncept, er centreret omkring musiker og sangskriver Troels Witter, der har været en del af Silkeborgs musikliv i næsten 30 år.

Til Lørdagslive optræder Witters Syndrom som duo med Mads Witter og Troels Witter.