Tre personer fængslet i sag om vold og frihedsberøvelse

Jakob Munk Schmidt 

Østjyllands Politi er fortsat sparsom med oplysningerne i sagen fra Silkeborg

SILKEBORG En 24-årig mand fra Silkeborg og to personer fra Tjele på henholdsvis 33 og 38 år blev lørdag fængslet frem til 20. april.

Østjyllands Politi sigter trioen for kvalificeret vold samt frihedsberøvelse begået i Silkeborg og Aarhus, og de tre personer blev lørdag eftermiddag stillet for en dommer ved Retten i Aarhus.

Hvornår og hvor i Silkeborg og Aarhus forbrydelsen er foregået, ønsker politiet ikke at oplyse noget om.

Vagtchefen henviser til, at retsmødet blev holdt for lukkede døre.

Alle tre sigtede valgte at kære varetægtsfængslingen.