Museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen fortæller om sin bog »Vor kommune Silkeborg« på generalforsamlingen for Lokalhistorisk Arkiv i Gjern. Foto: Jens Anker Tvedebrink.

Generalforsamling og gode historier

GJERN Museumsinspektør fra Silkeborg, Keld Dals-gaard har tidligere haft sin gang på Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Gjern Kommune, og onsdag aften besøger han stedet igen.

Tidligere er han kommet for at samle oplysninger og billedstof til sin bog »Vor kommune Silkeborg«, og når arkivet holder generalforsamling i morgen, fortæller han om bogen.

Den handler om, hvordan de mindre sogne og kommuner uden om Silkeborg blev til storkommunerne Kjellerup, Bryrup og Gjern i 1970, og om, hvordan disse storkommuner i 2007 blev en del af Silkeborg Kommune.