»Skøjteprinsesser« klar til opvisning. privatfoto

Skøjteopvisning i sportscentret

SILKEBORG Kunstskøjteklubben SSF1889 holder afslutning på lørdag 1. april med skøjteopvisning, amerikansk lotteri og mulighed for selv at prøve et par skøjter på isen i Silkeborg Sportscenter

Her vil der være mange piger - og også et par enkelte drenge - som vil vise, hvad de har trænet på både i individuelle opvisninger og i gruppeshows. Et par af Danmarks bedste skøjteløbere vil også vise deres program på isen.

I det forgangne år har klubben haft en træner fra Letland, som er en dygtig teknisk træner. Sproget har givet mange sjove situationer, men med gestik og fagter er det gået godt.

Nu glæder løberne sig til at vise, hvad de har lært, inden isen fjernes og skøjtehallen lukkes ned frem til august.

Alle er velkomne til showet.