Lions pigerne på vej ud med tulipaner i tusindvis. Foto: Lionsklubberne

Lions meget taknemmelige for opbakningen

SILKEBORG Tidligere på ugen havde Lionsklubberne i Silkeborg travlt med at bringe tulipaner ud til de mange virksomheder og forretninger, der ved at købe blomster har støttet projektet »Lions - mod misbrug«.

- Vi er meget taknemmelige for den store opbakning til aktiviteten i Silkeborg, og vi glæder os til at kunne lade et pænt overskud fra tulipansalget gå videre til det lokale forebyggende arbejde blandt kommunens unge mennesker, så de er bedre rustet til at sige nej tak til misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, nej til mobning og vold, siger Ida Kvorning, som er tovholder på projektet.