Nikolaj Markussen (i midten) kommer ikke med landsholdet til Budapest. Foto: Tom Laursen
Ny landstræner sorterer Markussen fra
Mathias Hove AndersenBSV-spilleren kommer ikke med på turen til Budapest
HÅNDBOLD Torsdag aften skal de danske håndboldherrer spille EM-kvalifikationskamp mod Ungarn på udebane, men det bliver uden Bjerringbro-Silkeborgs Nikolaj Markussen.
BSV-skytten var ellers en del af Nikolaj Jacobsens første landsholdstrup, men der må kun skrives 16 spillere på holdkortet mod Ungarn, og i den forbindelse har den nytiltrådte landstræner valgt at se bort fra Nikolaj Markussen.
- De fire spillere, der sidder over, er Nikolaj Markussen, Casper U. Mortensen, Martin Larsen og Jacob Bagersted. Alle fire møder dog ind i landsholdslejren igen på fredag, når resten af holdet er tilbage fra Ungarn, oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
Der er dermed fortsat en chance for at komme i aktion på søndag, hvor Danmark og Ungarn tørner sammen igen - denne gang i Ceres Arena i Aarhus.
Truppen til torsdagens kamp i Budapest ser således ud:
Målvogtere:
Niklas Landin, THW Kiel
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt
Bagspillere:
Niclas Kirkeløkke, GOG
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen
Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold
Mikkel Hansen, PSG Paris
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Stregspillere:
Anders Zachariassen, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Magnus Landin, KIF Kolding København