Niels »Åmand« Johansen giver på Gotheborg et kursus i, hvordan man håndterer en le hjemme i sin have.

Høst – helt uden larm og benzin

På Gothenborg kan man lære den gamle metode med at høste med le, når Niels »Åmand« Johanson kommer

THEM Når Bonderøven fra tv har brug for at vide noget om, hvordan man høster med le, så er det Niels »Åmand« Johansen, han ringer til.

Han er nemlig et meget speciel herre, der underviser andre åmænd i det gamle håndværk at skære grøde med le.

Altid knivskarp
Leen er et gammelt værktøj, der kan bruges uden benzin og larm, også selvom græsplænen ikke er knæhøj. Hele ideen med leen er, at den altid er knivskarp, og med lidt øvelse kan man bruge den som en græsslåmaskine.

Den øvelse kan man forsøge sig med den 18. juni, når Niels »Åmand« Johansen kommer til Gothenborg i Them. Her underviser han i seks timer om leens opbygning og indstilling, mens han også viser, hvordan man holder den skarp, og hvordan man får taget på den.

Niels »Åmand« Johansen har gjort leen og naturpleje til sin levevej gennem Bakkebjerg Naturpleje og Legrej.

Leen har blandt andet fået sin rennæssance i forbindelse med naturpleje, hvor man kan øge udbredelsen af forskellige arter og give større biodiversitet til områder.