I den seneste tid har der været flere eksempler på den farlige opførsel.

Livsfarligt hærværk på bil i Silkeborg

Farlig trend med at løsne hjulbolte på biler er nu også nået til Silkeborg

SILKEBORG En 35-årig kvinde fra Bjerringbro blev torsdag udsat for overhængende fare.

Mens bilen var parkeret på grusparkeringen på Drewsensvej i Silkeborg, løsnede ukendte gerningsmænd boltene, der holdt venstre forhjul.

Den intetanende kvinde kørte af sted klokken 17.45, men fandt snart ud af, at noget var rivende galt. Hun nåede at holde ind til siden, før hjulet faldt af.

Politiet betegner sagen som groft og farligt hærværk.

Der er den seneste tid meldinger i Danmark om lignende sager med løsnede hjulbolte.

Politiet i Silkeborg advarer om, at saboterede biler dels kan få alvorlige konsekvenser for bilisterne og andre, som bliver påkørt af ødelagte biler.

Samtidig risikerer gerningsmanden en fængselsstraf, fordi man har bragt andres liv i fare.