21. juni 2017 - 12:53 Skriv kommentar
Lokalråd inviterer til bål i Balle
Balle Køl vinen ned, pak madkurven og nyd en sommeraften med resten af Balle.
Sådan lyder opfordringen fra Balle Lokalråd, som fredag arrangerer sankthans i »Dalen« - ved kælkebakken.
Pladsen åbner sidst på eftermiddagen, og det første bål bliver et særligt børnebål, hvor Balle Børnehus’ børnehave har lavet heksen.
Balle Brass Band står for underholdningen, og der er båltale samt tænding af det egentlige sankthansbål.
Her har Balleskolens Sfo har lavet heksen.
Festdeltagerne opfordres til at medbringe snobrødsdej og pind, hvis man har lyst til at bage snobrød.