Der var rigtig mange betjente mødt op ved Fakta i forbindelse med røveriet. Foto: Rasmus Viuff

Røveri mod Fakta

Rasmus Viuff 

Der er begået røveri mod Fakta i Kjellerup her tirsdag aften

KJELLERUP Der blev tirsdag aften begået røveri mod Fakta i Kjellerup.

Adskillige politibiler - her i blandt en hundepatrulje - var på stedet på hjørnet af Søndergade og Skolegade.

Hverken Faktas ansatte eller politiet ville udtale sig.

Vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi har det endnu ikke været muligt at få en udtalelse fra.

Fakta i Kjellerup lukkede ikke efter røveriet - de ansatte fortsatte deres arbejde.

Mindst en mand blev anholdt efter røveriet.

Der blev stjålet cigaretter.

Klokken cirka 19.45 fortsatte flere politibiler ud af byen mod nord for fuld udrykning. Det vides ikke om det har noget med sagen at gøre.