Kæmpestenen er en skulptur i sig selv - hvor man blandt andre kan genkende USA’s præsident Donald Trump.
Sisyfos’ sten ruller ikke
Christian Kloch LarsenTeknikken driller og indvielse af kæmpe-kunstværk på Silkeborg Bad er udsat
Efter halvandet års forberedelse og kun millimeter fra målet måtte den australske kunstner Callum Morton opgive at få stenen til at rulle i kæmpeinstallationen »Sisyphos« på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Teknikken, der skulle få den fire meter tykke sten til rulle på en 80 meter lang bakke uden hjælp fra Sisyfos, drillede, og heller ikke en plan B, som blev forsøgt i 11. time, kom kunstneren og Kunstcentret Silkeborg Bad i mål med.
Indvielsen af »Sisyphos«, som i alt har kostet 1,3 millioner kroner med støtte på 390.000 kroner fra Kulturby Aarhus 2017, er dermed indtil videre udsat.
Kunstcentret vækker dog med sin imponerede størrelse og udtryk stor opsigt på Silkeborg Bad. Også selv om stenen ikke ruller endnu.