Luchs duer udstillet af Aage M. Simonsen opnåede 24 point og ærespræmier.
Gode resultater for fjerkræ fra Silkeborg
Den lokale fjerkræklub opnåede seks ærespræmier på Landsskuet
SILKEBORG Medlemmer af Fjerkræklubben for Silkeborg og Omegn har deltaget i Landsskuet i Herning. Afdelingen for racefjerkræ var arrangeret af Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl i samarbejde med Herning Fjerkræklub. I alt deltog 64 hold racefjerkræ af høns, dværghøns, gæs, ænder og duer.
Vinder af udstillingen og den af Landskuet udsatte Jyllandspræmie blev Carsten G. Sørensen, Hobro, for et hold hvid-sort colombia sussex.
I alt blev der uddelt 25 ærespræmier og af dem tilfaldt de seks medlemmer af Fjerkræklubben for Silkeborg og Omegn. Helt til tops kom Aage M. Simonsen med et par luchs duer, sorte m/hvide bånd og Ove Riis med et hold ungdyr af svenske sorthøns, begge hold opnåede maksimum 24 point og ærespræmie, klubbens øvrige præmietagere nævnt i vilkårlig rækkefølge:
Alf Hansen, sorte ukkelse skæghøns 23 p.
Carsten Blohm, sorte nøgenhals dv. 23 p.
Per H. Christensen, RIR dv. 23 p.
Willy Littau, tyske modeneser 23 p.