19. juli 2017 - 14:21 Skriv kommentar
Så lang tid tager det at sælge en bolig i Silkeborg-området
Søren NielsenDet går hurtigere med at sælge boligen. I årets første seks måneder er hastigheden faldet med seks procent
SILKEBORG Det tager i gennemsnit 236 dage at sælge en privatbolig i Silkeborg Kommune målt ud fra første halvår i 2017.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
I samme periode sidste år var liggetiden gennemsnitlig 252 dage. Altså er det blevet hurtigere at sælge en bolig i lokalområdet.
Der er dog stor forskel på, hvor længe det tager at få parcelhuset solgt i det østjyske.
I Aarhus tager det kun 144 dage at få solgt huset. Og lige efter følger Skanderborg Kommune med 190 dage.
I den tunge ende i den østjyske region finder man Norddjurs med en liggetid på hele 397 dage.