De Eneste To Koncert i Jysk Musik og Teater.

Folkefest åbner Jysk Park

Christian Kloch Larsen 

Stort optog gennem byen og koncert inden åbningskampen

Banen er kridtet op til en kæmpe folkefest i Silkeborg, når den første kamp på Jysk Park fløjtes i gang mandag den 31. juli, hvor SIF tager imod naboerne fra AGF.

Inden kampen begynder kl. 19 er der uden for stadion en gratis koncert med blandt andre den inkarnerede SIF-fan Simon Kvamm og Peter Sommer. De vil sammen med et til lejligheden sammensat husorkester med musikerne Jakob Meyland, Stefan Kvamm og Anders Ejner Petersen varme op med en helt særlig SIF-koncert.

Men allerede kl. 15 begynder et stort optog med 1600 deltagere gennem byen fra det gamle Mascot Park til Jysk Park på Søholt.

- Det er faktisk et retro-indslag, for da SIF i 1968 flyttede fra det gamle stadion til Søholthuset, var der også et stort optog gennem byen, siger SIF-direktør Kent Madsen.