15MAR09 Rundtur i Nygades restauranter ved midnatstid

21-årig kvinde fik bøder under Nygade-uro

SILKEBORG Politiet blev 04.19 natten til lørdag tilkaldt til Nygade, hvor der i følge anmelderne var optræk til slagsmål mellem to mindre grupperinger.

Da politiet kom frem var dampen gået af forsamlingen. En 21-årig kvinde fra Silkeborg blev bedt om at forlade stedet. Det ville hun ikke, så hun fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Hun ville heller ikke oplyse sit navn, så hun blev kortvarigt anholdt og fik så en endnu en bøde - da for overtrædelse af retsplejeloven.

Søndag nat klokken 02 havde politiet fat i en 25-årig mand fra Aarhus. I Nygade stod han og tissede op af en indgangsdør til en beboelsesopgang. Det fik han en bøde for.