Foto: Martin Ballund
SIF-koncert flytter til parkeringsplads
Grusareal ved det nye stadion blev sat under vand søndag
SILKEBORG Mandagens koncert i forbindelse med åbningen af Jysk Park er flyttet fra grusarealet syd for det nye stadion til parkeringsarealet med indkørsel fra Ansvej.
Det oplyser SIF på hjemmesiden.
Flytningen blev besluttet søndag, hvor det massive regnvejr satte det meste af grusarealet under vand.
- Dermed ville der være risiko for »Roskilde-smat« ved Jysk Park, og det vil SIF gerne forskåne de mange gæster for, lyder meldingen fra klubben.
SIF opfordrer en ekstra gang til at tage cyklen til stadionåbning nu, hvor parkeringspladsen ved Ansvej bliver koncertplads.
- Der kan forventes endnu større pres på p-pladserne i umiddelbar nærhed af Jysk Arema. Benyt derfor alternative muligheder – eller tag cyklen, skriver SIF.