Billetsalget til kronprinsparrets prisfest i Jysk Musikteater åbner i dag tirsdag.

Billetsalg åbner til fest med Frederik og Mary

SILKEBORG Der er mulighed for at komme til fest med Frederik og Mary,ihvis man sikrer sig billetter til Kronprinsparrets Prisfest i Jysk Musikteater lørdag 25. november.

Billetsalget åbner i dag til festen, som er arrangeret af Bikubenfonden i samarbejde Silkeborg Kommune og Danmarks Radio.

Kronprinsparrets Prisfest bliver sendt direkte i tv, og ud over uddelingen af en lang række priser inden for kultur, kunst og socialt arbejde byder aftenen også på musikalsk indslag, som offentliggøres senere på efteråret.

Der er i forvejen inviteret en række prominente gæster til prisfesten, men der bliver solgt et begrænset antal billetter til den royale aften i Silkeborg.