LSD frimærker fik 17-årige drenge til at miste kontrollen

SILKEBORG Politiet blev torsdag aften klokken 20.45 kaldt ud som assistance til en ambulance på Lollandsgade. Ambulancen kunne ikke styre en 17-årig dreng, som havde taget et LSD frimærke. Drengen blev kørt på sygehuset i Viborg.

Efterfølgende blev politiet kaldt ud til endnu en 17-årig dreng på Ege Allé, som var nøgen indenunder sin jakke. Drengen var også påvirket af et LSD frimærke, og kom fra samme selskab som drengen på Lollandsgade. Politiet kørte ham hjem til sine forældre. Begge drenge bor i Søholt området.