Værktøj stjålet fra lager i Silkeborg

SILKEBORG Et lager på Brunbakkevej i Silkeborg blev mellem søndag morgen og tirsdag eftermiddag brudt op.

Gerningsmændene skar en kæde med hængelås op med en vinkelsliber. Og de skar også et låsebeslag på en metalcontainer op.

Politiet oplyser, at tyvene slap væk med forskelligt værktøj til en endnu ikke opgjort værdi.