Rapgruppen Suspekt giver koncert på Silkeborg Gymnasium som tak for indsatsen ved Røde Kors landsindsamlingen.

Silkeborg bliver Suspekt

Den hippe trio går på scene i Kedelhuset næste torsdag

MUSIK I februar udgav Suspekt deres sjette og yderst anmelderroste album »100% Jesus«. Et album som endnu engang stadfæstede bandets dominerende rolle på den danske hip hop scene og ikke mindst evnen til stadig at kunne forny sig selv.

I kølvandet på tre komplet udsolgte koncerter i Aarhus, København og Aalborg melder den eftertragtede trio sig nu klar til at lægge Danmark ned med en efterårstour, der også når omkring Silkeborg.

Det sker torsdag 7. december i Kedelhuset.

Rune Rask, Andreas Bai-Duelund og Emil Simonsen er trioen bag det snart 20 år gamle hip hop band.