07. december 2017 - 11:30 Skriv kommentar
Thistedkor synger i Linå
MUSIK Der er julekoncert med Thisted Drenge- og Mandskor i Linå Kirke søndag aften.
Koret blev stiftet i 1982 og i dag synger 35 drenge med i koncertkoret. Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor er kendt for en meget høj musikalsk standard, hvor det sociale samvær også er i højsædet. Koret har et meget alsidigt repertoire inden for såvel kirkelig som verdslig musik.
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor har medvirket i radio og tv og turnéret i blandt andet USA, Norge, England og Australien.