Mate Vatsadze sikrede SIF det ene point. Foto: Martin Ballund
SIF forlænger med angriber
Michael Helligsø28-årige Mate Vatsadze bliver i Silkeborg IF frem til sommer
FODBOLD Tre mål i ni superligakampe blev det til for Mate Vatsadze i efteråret, og til foråret fortsætter den georgiske angriber måljagten for Silkeborg IF.
Det kunne SIF-manager Peter Sørensen afsløre i forbindelse med tirsdagens julefrokost i Silkeborg IF.
28-årige Mate Vatsadze havde som den eneste i truppen kontraktudløb til nytår, men aftalen er nu forlænget, så den gælder sæsonen ud.
- Jeg synes, han fortjener at får forlænget sin aftale, siger Peter Sørensen.
- Han har til fulde levet op til mine forhåbninger, og jeg er sikker på, at det næste halve år bliver endnu bedre end det første halvår.
- Han er stadig en stor fodboldspiller, selv om han ikke har haft mulighed for at vise det i lang tid, siger SIF-manageren.
Mate Vatsadze kom til SIF før denne sæson, efter han forlod Viborg. Tidligere har han spillet for AGF.