Superliga-anførere: SIF har ligaens næstdårligste bane

Michael Helligsø 

Kunstgræsset på Jysk Park er ikke populært hos de konkurrerende klubber

FODBOLD Kunstgræs som underlag er i den grad noget, der deler vandene hos professionelle fodboldspillere.

Det må igen konstateres, efter at superligaklubbernes anførere har givet karakterer fra 1 til 5 til hver enkelt bane i efterårets løb.

På den samlede rangliste, som Spillerforeningen står bag, ligger Silkeborgs nye stadion, Jysk Park, nummer næstsidst med 2,33 i snit - kun overgået af FC Nordsjællands bane, der har fået 2,30 i snit.

Dermed vurderes Jysk Park altså dårligere end eksempelvis Helsingør Stadions græstæppe, der ellers har været meget kritik mod slutningen af sæsonen.

I sidste sæson blev SIF’s tidligere hjemmebane Mascot Park vurderet til at ligge i top-3.

Ligaens bedste bane tilhører ifølge de 14 anførere AaB’s hjemmebane Aalborg Portland Park.

Den samlede liste ser sådan ud:

Aalborg Portland Park (AaB): 4,50

Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4,40

MCH Arena (FC Midtjylland): 4,30

Sydbank Park (SønderjyskE): 3,89

Ceres Park (AGF): 3,67

BioNutria Park Randers (Randers FC): 3,63

EWII Park (OB): 3,50

Lyngby Stadion (Lyngby): 3,12

Telia Parken (FC København): 3,00

DS Arena (Hobro): 2,75

CASA Arena Horsens (AC Horsens): 2,56

Helsingør Stadion (Helsingør): 2,40

Jysk Park (Silkeborg IF): 2,33

Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 2,30