Falsk hjemmehjælper stjal fra 76-årig kvinde

GRAUBALLE 9.30 onsdag fik en 76-årig kvinde besøg af en fremmed kvinde i sit hjem på Nørrekrogen i Grauballe.

Den fremmede viste ikke legitimation, men udgav sig for at være en hjemmehjælper fra Randers.

»Hjemmehjælperen« var rundt i flere rum i boligen, og da hun gik igen var der stjålet 500 kroner fra beboerens pung.

Tyven beskrives som en udlænding, der var svær at forstå. Hun var 25-30 år, kraftig af bygning og havde brunt, langt hår. Kvinden var klædt i mørke bukser og en blålig fleecejakke.