Italiensk kunst på kaffebar
Arianne Gallina udstiller hos Cappacino Kaffe på Frederiksberggade
KUNST Den i Silkeborg bosatte, italienske kunstner, Arianna Gallina, udstiller for tiden hos Cappacino Kaffe på Frederiksberggade.
Arianna Gallina stammer fra Chieri - en mindre by ved Torino - og flyttede for to et halvt år siden til Herning for at læse på Via University College. Her mødte hun sin kæreste, som bor i Silkeborg og her bor hun nu, mens hun gør sin uddannelse i industridesign og marketing i Herning færdig.
Udstillingen i den italiensk kaffeforretning på Frederiksberggade er hendes første i Silkeborg.
- Jeg kunne godt tænke mig at blive lidt mere en del af kunstscenen i Silkeborg og at lære nogle at mine kunstkolleger her i byen at kende. Og så håber jeg på at kunne lave en større udstilling på et tidspunkt - måske i Aarhus, fortæller hun.
Udstillingen »Abstract Nature« kan ses i Cappacino Kaffe indtil årets udgang.
kloch