14. december 2017 - 08:10 Skriv kommentar
Sneglatte veje: Bil væltet om på taget ved Pårup
Søren NielsenPÅRUP Torsdag morgen overraskede det pludselige snevejr en del bilister, og ved Pårup gik det galt for én bilist, der kørte galt på motorvejen i vestgående retning.
Bilisten mistede herredømmet og rullede om på taget. Det skete ved 7-tiden.
- Bilen er endt på taget. Det er et solouheld, oplyser vagtchef fra Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, og tilføjer, at uheldet formentligt skyldes den sneglatte vej.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 7, og ifølge vagtchefens oplysninger kunne manden selv kravle ud af sin bil.
Lars Even opfordrer folk til at køre forsigtigt og i god tid.