Vandretur nytårsdag

FÅRVANG Nytårsdag er Fårvangs borgere inviteret på en fælles gåtur i byen og omegnen, og dermed er der alle muligheder for at få lidt frisk luft og møde det nye år sammen med naboer og andre bysbørn.

Der er også tid til forinden at få gnedet søvnen ud af øjnene, for det er først tidligt på eftermiddagen, at man mødes ved byens brugs. Efter gåturen er der forfriskninger og kage ved brugsen.